Frederikssundsvej 68A m.fl.

Tagbolig.nu etablerer 15 nye tagboliger med egen tagterrasse

I gå afstand fra Nørrebro station (og om få år også Metro station) og med masser af hyggelige specialbutikker i lokalområdet, bygges nu 15 unikke og helt nye taglejligheder. Etape 1 påbegyndes i sensommeren 2015.

Penthouseboliger med masser af lækre detaljer

Penthouselejlighederne får masser af lækre detaljer, såsom egen privat tagterrasse (op til 13 m2) med glasparti foldedøre i hele bredden, loft til kip og super anvendelige hemse, lækre lyse kvalitets køkkener med hvide glatlåger og særdeles flotte og indbydende badeværelser med fjernvarmebetjent gulvvarme. Lejlighedernes indretninger er naturligvis moderne og tidssvarende, med bl.a. store køkken/alrums løsninger i åben forbindelse til opholdsstuerne, så du også får den mest praktiske løsning i dagligdagen. Penthouseboligerne får flotte, lyse gulve i asketræ. Alle lejligheder har depotrum i lejligheden.

Egen tagterrasse øger livskvaliteten

Tagterrasserne er indbygget i tagfladen, med udgang fra stue eller alrum, eller en tagterrasse med adgang fra spidsloft. De private tagterasser bliver minimum 1,8 meter i dybden og varierer fra 4 – 12 m2. Mod tagterrassen monteres der i nogle af lejlighederne glas foldedøre i hele bredden, således at der kan åbnes helt op ud mod terrassen.

Charmerende rumløsninger

I hver lejlighed udføres der hems og flere af lejlighederne kan få fritlagte hanebånd.

Lejlighederne etableres i den eksisterende ejendom og bliver en del af den veldrevet ejerforening Frederikssundsvej 68A m.fl.

Byggesagen omhandler:

  • Udskiftning og etablering af ny tagkonstruktion
  • Etablering af 15 nye tagboliger med egen tagterrasse
  • Indvendig aptering og indretning af 15 tagboliger
  • Omfugning af facade
  • Istandsættelse af hovedtrapper
Datablad
Bygherre:Tagbolig.nu ApS
Beliggenhed:2400 København NV
Totalrådgiver:Focus2 A/S
Totalentreprenør:Tagbolig.nu ApS
Udførelsesår:2016
Opgavens art:Totalrådgivning
Entreprisesum:Kr. 45 mio.
Projektchef:Rune Bjørke
Projektleder:Henrik Lykkebo

Du er her: Focus2.dk / Referencer / Frederikssundsvej 68A m. fl.