Tagudskiftning
Focus2 udfører bygherrerådgivning for alle typer tagudskiftninger
Hvad enten taget er et saddeltag, københavnertag, udnyttet til bolig, udlagt til pulterrum, belagt med tegl, skifer eller eternit, med eller uden kviste, kan vi med vores mangeårige erfaring bistå med tagudskiftningen.
Efter registrering af de eksisterende forhold samt samtale med Jer om ønsker og tanker til opgavens udførsel og klarlægning af behov, udarbejder Focus2 et rammebudget/ økonomisk overslag, som der kan træffes beslutning om opgavens realisering på baggrund af. Focus2 har gennemført mange tagudskiftninger af forskellig karakter med varierende materialer – uanset hvilket tag der bliver forelagt os, kan vi afklare de eventuelle byggetekniske detaljer/ udfordringer samt økonomien, således at der ikke opstår overraskelser undervejs i byggeopgaven.
Ved alle typer tagrenoveringer anvender Focus2 gennemprøvede danske materialer samt alm. god dansk håndværksmæssige løsninger.