PROFESSIONEL OG UVILDIG VURDERING AF ANDELSBOLIG
Focus2 har gennem en årrække opbygget en betydelig kompetence og erfaring med vurdering af forbedringer, løsøre og mangler i forbindelse med salg og belåning af andelsboliger.
Vi tilbyder en konkurrencedygtig fast pris uanset antallet af forbedringer, løsøre og mangler, og vi har ingen ekstra gebyrer til administration, parkering mv. Dermed undgår andelshaver ubehagelige overraskelser. Bemærk at de fleste andelsboligvurderinger indeholder flere end 10 poster med forbedringer, løsøre og mangler.
Vi nyder tillid hos en lang række andelsboligforeninger og administratorer, der har valgt Focus2 som vurderingsmand. Vi laver ca. 1.000 andelsvurderinger om året, og vi har stor byggeteknisk viden i firmaet. Vi tilbyder hurtig levering af de færdige vurderingsrapporter, som vi sender til både andelshaver, bestyrelse og administrator.
Vi laver andelsvurderinger på grundlag af andelsboligloven; de retningslinjer, der er udstukket af Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, ABF, og i øvrigt efter vurderingsmandens bedste skøn og overbevisning. Hvis jeres forening har vedtaget særlige krav til vurdering af andelsboligerne, f.eks. i jeres vedtægter, tager vi naturligvis hensyn til dem.
Kontakt Focus2 for at høre nærmere eller booke en vurdering af andelsbolig.
Telefon 3295 3717
Mail focus2@focus2.dk
Du kan også bruge vores kontaktformular, klik her!
Læs mere:
10 gode grunde til at vælge Focus2
Nyttige tips
Grundlag for vurderingen
Priser
Du er her: Focus2.dk / Vurderinger /